Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Invitation til surroundaften hos KT-Radio

KT-Radio inviterer til aften i hjemmebiografens tegn med besøg af HTP, MK Sound, Bryston og Runco

Invitation til en aften med oplevelser.

Efteråret er over os, det er begyndt at blive koldt og vi begynder at trække os inden døre. Men frygt ej, alt er ikke tabt. Efteråret betyder bare, at vi har en god undskyldning for at trække os tilbage i vores mørke hjemmebiografer, og hifi-huler. Her kan vi heldigvis stadigvæk sole os i projektorerne og fladskærmenes skær, og varme os i forstærkernes glød.


Derfor inviterer KT-Radio i samarbejde med HTP, nu til Demoaften. Det bliver en aften med godt samvær og oplevelser i særklasse. Fokus for aftenen vil være på den gode biografoplevelse med højttalere fra MK Sound, projektorer fra Runco samt 1. klasses elektronik fra Bryston.

Der vil blive fremvist en 7.2 kanals biografopsætning med MK sound’s 150 system i KT-Radio’s store biograf og i den lille bio vil vi fremvise en 5.1 kanals opsætning af deres 750 system. På billedsiden vil vi bl.a. fremvise Runco’s LS-1 projektor.


Til stereo-folket vil vi demonstrere de nyeste produkter fra Canadiske Bryston, med særligt fokus på deres digitale medie afspiller BDP-1. Men der bliver også rig mulighed for at opleve et bredt udvalg af deres øvrige forstærkere og CD-afspillere. 


Aftenen vil blive præsenteret af Kenneth Malmborg fra KT-Radio og fra HTP får vi besøg af Thomas Gravesen, og Claus Glæsner.

Claus Glæsner har stor erfaring med film lyd, og har bl.a. arbejdet med flere af de store studier i Hollywood, hans lange erfaring samt indsigt i filmverdenen gør ham til en oplevelse i sig selv. Der vil blive talt om teknik, fortalt anekdoter og vi vil få et sjældent indblik i hvordan et filmlydspor bliver til, og hvorfor MK sound er blandt de bedste til at gengive det.

Aftenen finder sted torsdag d. 13/10 kl. 18.30 hos KT-Radio, Vesterbrogade 181, 1800 Frederiksberg. 
Da der kun er et begrænset antal pladser er det nødvendigt med tilmelding. Du kan tilmelde dig på [email protected] eller på tlf. 33 31 14 40.


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: