Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

McIntosh MC275 Limited Edition

McIntosh fejrer at deres MC275 rør-effektforstærker er blevet 50 år gammel, og udgiver derfor en Limited Edition-version

Inden længe vil McIntosh fejre 50-års jubilæum. Det er dog ikke McIntosh selv, som blev grundlagt i 1949, der holder jubilæum, men derimod deres MC275 rør-effektforstærker. I anledning af de mange år på bagen, vil McIntosh introducere en opgraderet limited-edition udgave af MC275 til december. 


Det er forventet at forstærkeren vil komme sammen med en erindringsbog og i luksus-indpakning. Den vil have et chassis i guld-look, og forstærkeren vil bruge den originale forstærkers kredsløbsdesign fra 1961. Naturligvis vil der være moderne forbedringer med mulitfarvet LED-display og High Speed Sentry Monitor-kredsløb, der automatisk slukker forstærkeren, hvis et rør afgår ved døden. 

Nyt er også Power Control-indgang og -udgang, så forstærkeren kan tændes og slukkes sammen med andre McIntosh-produkter, hvis man forbinder den med et kabel. Ændringerne er lavet for at gøre den mere brugervenlig, men uden at ændre den lyd, der har gjort MC275 så populær gennem årene. 

Forstærkeren skulle stå til 6500,- dollar. 

For yderligere information:
PS Audio
[email protected]
www.psaudio.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: