Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Meridian Audio Core 200

Meridian har netop lanceret en ny forforstærker, der blandt andet forbedrer stereoperspektivet ved hjælp af DSP

Meridian har netop introduceret deres Audio Core 200 Stereo Audio Controller, som på godt dansk er en to-kanals forforstærker, med forskellige fiflerier for at forbedre lydkvaliteten. Forforstærkeren er fuldt ud kompatibel med Meridians egen i80-dock til iPod, og for yderligere brugervenlighed er fronten fyldt med smarte genvejsknapper og et automatisk justerende OLED-display, der hele tiden sørger for at have den rigtige lysstyrke. 


Koblet til en af Meridians egne DSP-højttalere, har Audio Core 600 et lille trick i ærmet, da den efter sigende digitalt kan forbedre stereo-perspektivet, hvilket skulle frigøre lyden fra højttalerne og gøre lyden større og mere åben. Er man til head-fi, tilbyder foforstærkeren også mini-jack udgang, og man kan selv indstille, om højttalerne skal slukke, når man har dem tilsluttet. 

Af indgange har Audio Core 200 en række muligheder. Via SpeakerLink kan man eksempelvis tilkoble Sooloos Control 15 eller lignende produkt. Den har desuden to S/PDIF coaxiale indgange, som kan tage samplerates på op til 96 kHz. Via et mini DIN-stik, kan man tilsluttes i80 iPod-docken, som samtidig også oplader iPoden. Derudover kan man også tilslutte en computer via USB-stikket. 


Audio Core 200 har også lydprocessering, og udover dens stereo-perspektiv forbedringsteknologi, kan man benytte god gammeldags tonekontrol, hvis man lyster. Den sørger dog også for at upsample alle indgangssignaler til 96 kHz, som så bliver kørt igennem Meridians eget "apodising"-filter, som efter sigende skulle sikre bedre lydkvalitet og skulle være i stand til at gøre op for dårlig filtrering tidligere under musikkens optagelse. 

Danske priser er endnu ikke opgivet, men den vil stå til 3000,- dollar i USA.

For yderligere information:
Audiophil ApS
Kronprinsensvej 34 
2000, Frederiksberg
[email protected]
Tlf.: 36 78 16 22


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: