Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Sony advarer mod fejl på 1.6 mio LCD-tv'er

1.6 mio LCD-tv'er kan være være fejlbehæftede og overophede. Find ud af, om dit Sony tv er et af dem

1.6 millioner Bravia LCD-tv'er fra 2007 til 2008 kan være i fare for at overophede og dermed smelte interne komponenter i tv'et. Sony siger, at der ikke er tale om en decideret tilbagekaldelse af tv'erne, men som kunde er man meget velkommen til at kontakte Sony support, som så vil give tv'et et nærmere tjek. Er der tale om en tilbagekaldelse, skal tv'et returneres til Sony, men dette er altså ikke nødvendigt i denne omgang. 

I Japan har der været tale om 11 forskellige tilfælde, hvor komponenter i tv'et enten er overophedet eller direkte smeltet, hvilket kan give røgudvikling fra tv'et. Der har ikke været rapporter om skade på mennesker, men så snart et tv overopheder, kan det potentielt bryde i brand. 

De berørte modeller er 40-tommers versionerne af: KDL-40D3400, KDL-40D3500, KDL-40D3550, KDL-40D3660, KDL-40V3000, KDL-40W3000, KDL-40X3000 og KDL-40X3500. Sony anbefaler, at man undersøger sit eget tv for unormal lugt eller støj og kontakter Sony support, hvis der er problemer. Derefter vil der blive foretaget eventuelle reparationer uden beregning. 

For yderligere information:
Sony Support


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: