JVC introducerer nu et trekløver af projektorer til den seriøse hjemmebiograf. Her er eksempelvis opskalering til 4K og lavt støjniveau
JVC introducerer nu en række projektorer, der giver mulighed for at vise 4K-billeder, hvilket altså svarer til en opløsning på 2160 x 3840 pixels. X-serien fra JVC består af DLA-X90, DLA-X70 og DLA-X30. Alle modellerne har det til fælles, at de benytter JVC's D-ILA-teknologi, som skulle glimrende konstrast og detaljerede og farvekorrekte billeder.
Både kontrasten og 3D-effekten er nu blevet optimeret, og mængden af crosstalk er blevet minimeret ligesom dybden i billedet skulle være langt bedre. De to topmodeller har den nyudviklede 4K e-shift-teknologi, som opskalerer almindelig 2K opløsning til 4K. Alle tre modeller er desuden designet omkring JVC's tredje generation af D-ILA High Dynamic-optiske motor, som kan levere god kontrast uden dynamisk iris. Desuden har de 16-trins blænde, så lysudbyttet kan justeres til alle situationer.
DLA-X90 og DLA-X70 er begge ISF-certificerede og THX 3D Display-godkendt. DLA-X90 Har kontrastforhold på hele 120.000:1, og ved hjælp af Spyder udstyr, kan man kalibrere projektoren fra sin PC og gemme farveprofiler. Alle modeller har 2 x zoom, horisonal og vertikal lensshift, ligesom støjniveauet skulle være meget lavt.
Projektorne koster:
DLA-X30 kr. 24.999,- inkl. 2 par briller og emitter kr. 26.999,-
DLA-X70 kr. 52.999,- inkl. 2 par briller og emitter kr. 54.999,-
DLA-X90 kr. 72.999,- inkl. 2 par briller og emitter kr. 74.999,-
Lampe PK-L2210U-G til X30/X70/X90 koster vejl. kr. 2.495,- inkl. moms
Garanti X30/X70/X90 2 år.
Garanti lampe 1 år/1000 timer, hvad der måtte komme først.
JVC DLA-X30 leveres i hvid eller sort. 50.000:1 ægte kontrastforhold.
JVC DLA-X70 leveres i sort. 80.000:1 ægte kontrastforhold.
JVC DLA-X90 leveres i sort. 120.000:1 ægte kontrastforhold
Alle modeller er på markedet medio november 2011. JVC Projektor ROAD SHOW kommer rundt i Danmark i November 2011, og viser de nye modeller.
For yderligere information:
Imago Sonas Distribution