LG åbner for nye Flash muligheder
Af: Nerds.dk - 19/10-2011
LG sigter højt i 2012, og med den nye Flash-understøttelse kan man måske bruge sit tv som spillekonsol eller styre det fra en tablet
LG har store planer med Adobe, og ser gerne, at de straks går i gang med at udvikle applikationer til LG's Smart TV'er i 2012. Som det er nu, understøtter LG's tv'er ikke de nødvendige og nyeste Flash-systemer til Apps. Det er så planen, at både Adobe Air 3 og Flash 11 skal være en del af tv'erne i 2012, så udviklere kan skabe Apps, som man som bruger af LGs Smart TV'er, Blu-ray afspillere, set-up bokse og surroundsystemer kan downloade via LG's online App Store.
Dette tiltag mener LG kan åbne for forskellige nye features som video on-demand og konsolagtige spil. Som bruger vil man også kunne begynde at benytte tablets, joysticks og smartphones til at styre spillene eller tv'et med. LG's nuværende Magic Motion-fjernbetjening skal også understøttes. Disse nye tiltag gælder dog udelukkende for 2012-modellerne, og 2011 kan ikke opdateres til at understøtte dette.
For yderligere information:
LG Electronics
Strandvejen 70, 1 sal
2900 Hellerup
Denmark
Tlf: 70 25 06 80