AQ Audio Smart Speaker
Af: Nerds.dk - 19/10-2011
AQ Audio har lanceret en smart, lille trådløs AirPlay-baseret højttalere, der kører på batterier
Engelske AQ Audio har netop lanceret en trådløs, bærbar Apple Airplay-højttaler kaldet Smart Speaker, som virker med alle iEnheder og også kan fungere uden og i et multirums-system. Højttalerens indbyggede batteri skulle kunne klare 10 timers spilletid i AirPlay-mode, og 30 timer hvis en enhed er tilsluttet via linje-indgangen.
Den inbyggede forstærker yder 24 watt, og højttaleren har to enheder. Højttaleren har indbygget den såkaldte ALLROOM-teknologi, der sigter mod at sprede lyden bedre i rummet. Hvis man afspiller musik fra iTunes, kan man bruge to i en normal stereoopsætning eller bruge Apple's Remote-app til at kontrollere mere end en højttaler i et basalt multirums-system.
AQ Audio forhandles ikke i Danmark pt., men når den kommer på markedet i England til december, vil den koste omkring 220,- pund.
For yderligere information:
AQ Audio