Finite Elemente Hohrizontal 51
Af: Nerds.dk - 26/10-2011
Dette er ikke blot en hylde, men en iPod-dock hylde med indbyggede højttalere og en designpris i bagagen. Måske det var noget?
Tyske Finite Elemente giver nu ordet "lydintegration" en helt ny mening med dette nye soundboard kaldet Hohrizontal 51. Hohrizontal er en type iPod -højttalerdock designet som en hylde, men med mulighed for at docke sin iPod/iPhone i den, som så bliver opladet i samme ombæring. Soundboardet har desuden vundet den prestigefyldte reddot designpris.
Hohrisontal er fjernbetjent og kan fås i fem forskelle størrelse op til 2.08 meter i bredden, hvor lydeoplevelsen bliver bedre og bedre, jo længere fra hinanden de to højttalere kommer til at befinde sig. Med 2x50 watt skulle den kunne gengive frekvenser fra 50 Hz til 25 kHz ved -6 dB, og hvis ikke det er nok i bunden, er der udgang til subwoofer.
Modsat normale højttalere er soundboardet også en fungerende hylde, som det rent faktisk er meningen, at man skal kunne stille potteplanter og nips på. Med 20 forskellige valg i finishes, hvilket inkluderer to almindelige træ-finishes, skulle der være god mulighed for at få den integreret i de fleste stuer. Har man brug for en matchende hylde uden indbygget lyd, tilbyder Finite Elemente Solo 51.
Finite Elemente Hohrisontal 51 er i handlen nu, men Radioaktiv har endnu ikke oplyst prisen. Dog er den set til 3999,- hos Cableman.
For yderligere information:
Radioactiv
Tlf.: 2097 4721