Legacy Audio Signature SE
Af: Nerds.dk - 26/10-2011
Legacy Audio lancerer nu deres Signature SE, som er en 50 kg tung sag med yderst avancerede enheder
Legacy Audio introducerer nu deres Signature SE, der er en 4-vejs gulvhøjttaler. Den er udstyret med en 1-tommers neo-bånddiskant med membran af Kapton, en 3-tommers neo bånd-mellemtone også med membran af Kapton og en Mellemtone på 7 tommer, som er lavet af Rohacell-forstærket sølv-grafit. Til bassen bruger de dobbelte 10-tommers aluminiumsenheder med long throw-ophæng i et lukket kabinet.
Signature SE vejer 50 kg, så det er ikke nogen letvægtshøjttaler. Frekvensresponsen går hele vejen fra 22 Hz og op til 30 kHz, og enhederne er delt ved 180 Hz, 2800 Hz og 8000 Hz. Højttaleren har Kimber Silver HF-kabel til diskanten og Solen-kondensatorer i højfrekvens-sektionen.
Legacy Audio fås ikke i Danmark. Prisen for et par Signature SE er 6000,- dollar.
For yderligere information:
Legacy Audio