Marantz NR1402
Af: Nerds.dk - 27/10-2011
Marantz introducerer nu lillebroderen i NR-serien, som er for folk, der ikke har brug for mere end 5 kanaler, men alligevel vil have funktioner og power fra de store recievere
Ikke alle har plads i rummet og økonomien til at have en fuldt udstyret 7-kanals hjemmebiograf, og måske tænker man, at pengene på de to sidste højttalere måske er givet bedre ud på et par endnu bedre fronthøjttalere eller subwoofer? Det er Marantz fuldt ud klar over, og derfor lancerer de nu NR1402, der er en NR1602 med to kanaler færre.
Har man ikke brug for de ekstra kanaler, vil Marantz heller ikke tvinge nogen til at købe dem, blot fordi de vil have den nyeste teknologi og bedste lyd. NR1402 kan nemlig det samme som NR1602 lydmæssigt, men har eksempelvis ikke netværksfunktion eller pre-out på fronkanalerne.
Derfor får man stadig 5x50 watt saftige Marantz watt, der sætter skub i de fleste højttalere på markedet. Udefra kan man nyde den æstetisk flotte Marantz-arkitektur, med en finish og byggekvalitet så solid, at man skulle tro, det var en græsk marmorsøjle. Musikken spiller naturligvis, som kun Marantz kan få den til det; flydende, harmonisk og nærværende.
NR1402 har fire HDMI 1.4-indgange og understøtter 3D og Audio Return Channel (ARC). Med Audyssey MultiEQ-rumkalibrering sikrer man sig også optimal lyd, selvom lytterummet ikke er optimalt indrettet til lydgengivelse. Her kalibreres rummet nemlig automatisk og nemt. Recieveren understøtter også Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio, plus en 24 bit/192 kHz DAC til at tage sig kærligt af signalerne.
NR1402 er for folk der vil have Marantz' fantastiske lyd, og alligevel ikke har noget at bruge de ekstra funktioner og kanaler i NR1602 til. Til det formål, er NR1402 uovertruffen!
Marantz NR1402 distribueres i Danmark eksklusivt af HiFifreaks.dk, og koster 3395,-.
For yderligere information: