Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Sim2 C3X Lumis 3D S

SIm2's nye projektor er en opvisning i nye teknologier og med tre-chips DLP-teknologi, er der rigeligt lys til alle formål

Sim2 lancerer nu en opgraderet model af deres C3X, kaldet Sim2 C3X Lumis 3D S, der skulle have stort set alt i funktioner. Blandt andet byder den på tre-chips DLP-teknologi med den seneste DarkChip4 Full HD-chip. Derudover er den monteret med linser støbt i Sim2's patenterede aluminiums-optik. Projektoren har desuden avanceret 3D-teknologi og DCI-understøttelse.


Sim2 mener, at mange 3D-briller har den svaghed, at de suger 60-70% af lyset, ligesom hurtige panoreringer bliver vist i hakkende bevægelser, således at der skal skrues op for det hele, hvilket i sidste ende betyder forringet billedkvalitet. Sim2 har løst dette problem ved at bruge 3 DLP-chips, så der er lys nok til rådighed, og at 3D-film opleves ligeså dynamisk som 2D-film. C3X benytter også Triple Flash-teknologi, der bringer billedfrekvensen op på 144 Hz (6x24), så hakkende bevægelser bliver minimeret. 

Fordi billedfaktorer som farvegengivelse bliver påvirket med 3D-briller på, har man mulighed for at lave to optimale kalibreringer i C3X. En kalibrering til 2D og en til 3D, så der er optimal billedkvalitet i begge tilfælde. Billedet kan kalibreres automatisk via computer eller manuelt, hvis man selv vil stå for det.

HDMI 1.4a er naturligvis understøttet, men den byder også på InstaPort-teknologi, der så at siger "handshaker" med de tilsluttede komponenter. På den måde undgås den normale "handshake", og tid og skift sker nemt og glat. Sim2 C3X Lumis 3D S opfylder SD- og HD-standarder, men kan leveres i en HC-version (Hyper Color). På denne model er det muligt at placere op til to optiske filtre, der kan skiftes mellem via fjernbetjening, så projektoren kan vise et større farvespektrum. 

Sim2 Lumis 3D S kan leveres med flere forskellige typer linser afhængig af kasteafstand og størrelse på lærrede. Prisen starter med 334.995,- kroner. 

For yderligere information:
MEDLYD - BIGTURE
Hundborgvej 139
7700, Thisted
Tlf.: 7025 3009
[email protected]
www.bigture.eu
Triple Flash-teknologien forklaret: www.sim2.com/home/en/node/20059


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: