Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Pass Labs XP-15 og XP-25

Med disse to nye reference-RIAA'er, har Pass igen gjort deres yderste for at kreere lydprodukter af aller højeste klasse

Pass Labs har netop introduceret deres nye reference RIAA, XP-15, som tager over for fra Xono. Modsat Xono, som var en to-delt løsning, kommer XP-15 i en enkelt kasse. Ligesom indmaden, er RIAA'ens design optimeret til at fortsætte den røde tråd fra de andre Pass-produkter og  kabinettet er dæmpet på strategiske steder. Indeni XP-15 har Pass efter sigende brugt de bedste komponeneter, de kunne opdrive, hvilket desuden betyder en 300 va ringkerne-transformator med tilhørende kapacitet på 60.000 uF. 


Pass Labs har redesignet kredsløbet fra bunden, og der er selv sagt brugt masser af timer på lyttetest og optimeringer. XP-15 har desuden både balanceret og ubalanceret udgang, ligesom det er muligt at justere kapacitansen mellem 100 pF og op til 750 pF, gain kan indstilles til 56, 66 og 76 dB ligesom load kan indstilles til en værdi mellem 2 ohm oh 47 kOm, for på denne måde at kunne imødekomme alle pick-upper. 


Hungrer man efter mere, har Pass Labs faktisk et es i ærmet kaldet XP-25, som tager skridtet videre og er et absolut statementprodukt. XP-25 har langt flere justeringsmuligheder end XP-15, og man kan foretage disse fra forsiden. Den ekstra pris byder også på lavpas-filter og mute-funktion. XP-25 er todelt som den gamle Xono, og opbevarer strømforsyningen i et separat kabinet til fordel for indstråling og pårvirkning af sarte signaler. Strømdelen får også et ekstra skud power med en kraftigere 350 va transformator og 80.000 uF kapacitans. 

Prisen for XP-15 kommer til at hedde 39.000,- kroner og for XP-25 er den 82.000,- kroner. 

For yderligere information:
Vassago Hifi
Klostervej 23k
5000 Odense C
mail [email protected]
Telefon 2227 9168
www.vassagohifi.com


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: