Wilson Alexandria XLF
Af: Nerds.dk - 21/11-2011
Wilson Audio har lækket de første detaljer omkring deres nye super-reference
Wilson Audio har netop lanceret deres Alexandria XLF reference-højttaler, som kommer til at figurere lige over deres eksisterende Alexandria X-2 Series 2, der desuden vil forsætte med at blive produceret. Efternavnet, XLF, henviser til deres ny bas management-system, som er et passivt system, der gør det muligt at tilpasse bassen til det enkelte rum.
Højttaleren ligner en Alexandria første gang man kaster øjnene på den, men der er alligevel foretaget adskillige ændringer indeni. Blandt andet har Wilson Audios ingeniører sørget for at dæmpe den allerede lave resonans yderligere ved hjælp af de nyeste komposit-materialer.
Endnu er der ikke ret mange oplysninger om den nye Alexandria, men den skulle kunne købes fra tidligt 2012 og koste små 195.000,- dollar, hvilket er lidt over 1 mio danske kroner.
For yderligere information:
Audionord