Lyd, design og finish der er i top "classé"
CA-5100 er effektforstærkeren for den kompromisløse musik- og filmentusiast, som ikke har behov for de helt ekstreme kraftressourcer, som de større Classé-modeller kan levere. 5 x 100 watt i 8 ohm lyder umiddelbart moderat, men CA-5100 fordobler uden problemer effekten i 4 ohm. Det fortæller, at strømforsyningen er dimensioneret til at trække selv de vanskeligste højttalere, og at forstærkeren kan spille langt højere, end tallene indikerer. Ud over råstyrken skal den basale lydkvalitet naturligvis også være i orden. CA-5100 præsterer en ekstremt ren, luftig og dynamisk gengivelse med benhård kontrol over alle frekvensområder. Og med det enestående design og den fuldendte finish kan du og dine omgivelser også nyde forstærkeren, når den er slukket. Strømforsyning med total kontrol Alle Classé-forstærkere er udstyret med specialkonstruerede ringkerne-transformatorer, som sikrer et lavt støjniveau og høj strømkapacitet under belastning. Transformatoren i CA-5100 har tre sæt viklinger og er konstrueret, så den ene vikling leverer strøm til udgang 1+3, den anden til 4+5, mens den sidste kun går til kanal 2. På den måde sikrer man, at centerhøjttaleren - som har meget stor betydning i seriøse hjemmebiografer - har maksimale strømreserver til rådighed. En overdådig bestykning af kondensatorer sikrer total udglatning af strømmen og danner en næsten uudtømmelig reserve, som audio-kredsløbene kan trække på, når det er nødvendigt. Kombinationen af størrelse, stabilitet og øjeblikkelig tilgængelighed skaber en strømforsyning i referenceklasse. Ligesom sine søskende i Classé-familien er CA-5100 også udstyret med et unikt system, som kontrollerer audiokredsløbene. Du finder ingen sikringer, som kunne blive for træge og reducere lydkvaliteten. Classé har i stedet valgt at installere sit eget kontrolkredsløb med egen strømforsyning, som overvåger driften uden at forstyrre signalvejen. Systemet er udstyret med termostater og målere, som slår forstærkeren fra, når tilstandene er unormale. Strøm, fase og jord er under konstant kontrol for at sikre alle forhold omkring forstærkeren. Bundsolid konstruktion Vægten på hele 34 kilo fortæller sin væsentlige del af historien om, at CA-5100 er en helt usædvanlig 100-watts fortærker. Den høje vægt er en direkte følge af Classés bestræbelser for at reducere lydforringende vibrationer og forstyrrelser til et absolut minimum. Chassiset er opbygget i stål og aluminium, mens den fabelagtige frontplade er i ren, massiv aluminium. Fødderne er udviklet gennem langvarige lyttetests og er designet med brug af det kostbare vibrationsdæmpende materiale Navcom LimbSaver, som bl.a. også bueskytter benytter sig af. Hele dette mekaniske system danner tilsammen en ultra-stabil og resonansdød affyringsrampe for musik og filmlyd i enestående kvalitet. Specifikationer 5-kanals effektforstærker Udgangseffekt, 8 ohm: 5 x 100 watt (RMS, alle kanaler i drift) Udgangseffekt, 4 ohm: 5 x 200 watt (RMS, alle kanaler i drift) Balancerede inputs for alle kanaler (XLR) RCA/Phono-inputs for alle kanaler Digitalt styret sikringskredsløb Dataport (RS-232) CAN bus In/Out IR in/out 12V trigger funktion Fjernbetjening medfølger Mål i cm: 17,1 x 44,5 x 47 (HxBxD) Vægt: 34 kg Farve: Sølv/sort Mere info kan findes på www.hifiklubben.com