LINDY USB DAC
Af: Nerds.dk - 25/11-2011
Denne lille USB-enhed opgraderer lyden fra computer og sender den videre til Hi-Fi, aktive højttalere eller hovedtelefoner
Hvis man jævnligt lytter til musik via computeren og er træt af, at mulighederne for at opgradere enten involverer, at man roder rundt inde i computeren eller investerer ganske mange penge, har LINDY Electronics nu en mulig løsning. LINDY USB DAC er en USB-enhed, der leverer højkvalitetslyd til højttalere, Hi-Fi eller hovedtelefoner.
DAC'en understøtter signaler på op til 24-bit/192 kHz og har indbygget hovedtelefonsforstærker og volumenkontrol. Der kræves ingen drivere for at få enheden til at virke, og den er kompatibel med Windows XP/Vista/7 og Mac OS X. Den tager sin strøm fra USB-bussen, ellers kan man tilslutte en ekstra strømforsyning, hvilket vil hæve lydkvaliteten yderligere.
LINDY USB DAC fås ikke i Danmark, men kan eksempelvis købes i England og Tyskland. Prisen er 50,- engelske pund.
For yderligere information:
LINDY Electronics