Hifimans priser sænkes
Af: Nerds.dk - 28/11-2011
Hifiman har effektiviseret produktionen og kan derfor sætte prisen ned på udvalgte produkter
Odyssey Audio sænker nu prisen på enkelte Hifiman-hovedtelefoner. Der er tale om HE-300 og HE-500, som nu får en lavere pris. HE-300 er blevet sat ned fra 2195,- til 1895,- kroner, og her er tale om en hovedtelefon med dynamiske enheder, således at Hifiman kan tilbyde head-fi til en betydeligt lavere pris end deres andre hovedtelefoner, der er orthodynamiske, hvilket betyder at membranen er tynd og let, og dækket af ledene belægning.
Hifimans HE-4, HE-5LE og HE-6-hovedtelefoner har høstet megen anerkendelse, men der har dog været flere ankepunkter i og med at de er meget ufølsomme. Til at imødekomme dette, har Hifiman lavet en speciel adaptor, så man kan sætte hovedtelefonerne direkte på højttalerudgangen på en integeret forstærker. En relativ kraftig hovedtelefonsforstærker kan dog også klare jobbet.
Men for at imødekomme brugere, som synes, at disse hovedtelefoner var for svære at drive, introducerede de HE-500 (og HE-300), som ligeledes har høstet mange roser, men er væsentlig nemmere at drive med sin høje følsomhed. Hvor HE-6 har en følsomhed på 83.5 dB, har HE-500 en følsomhed på 89 dB og HE-300 en følsomhed på hele 93 dB. HE-500 er nu sat ned fra 5895,- til 4695,- kroner.
For yderligere information:
Odyssey Audio Danmark
Kristoffersvej 75
4100 Ringsted
Tlf.: 31 19 01 10
odysseyaudiodk@hotmail.com