Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Tangent bliver distributør for Elipson

Tangent overtager distribueringen af franske Elipson, og vi giver her en kort præsentation af et par af deres produkter

Danske Tangent bliver ny distributør for franske Elipson. Elipson er primært kendt for deres højttalere og medieafspilleren Music Center, og deres rødder går helt tilbage til 1938. Den kugleformede højttaler Planet L er for nyligt blevet kåret til "HIFI COICE RECOMMENDED", og deres mediecenter benytter sig eksempelvis af B&O's ICE Power. 


Planet L er en særdeles alsidig højttaler, som kan placeres på mange forskellige måder og i mange forskellige opsætninger. Højttaleren gengiver fra 48 Hz til 20 kHz og har en påstået følsomhed på 90 dB. Den benytter en coaxial enhed med en 1-tommers diskant og en bas/mellemtone på 6.5 tommer. 


Elipsons Music Center en ganske rund sag, der som sagt benytter B&O's ICE Power digitale forstærker-teknologi, og yder efter omtrent 60 watt i 8 ohm og 120 watt i 4 ohm. Den indeholder både DAB-radio, FM-radio, CD-afspiller og USB-indgang. Via USB-indgangen bliver musikken sendt trådløst fra iPad, iPhone, iPod eller computer.

Vil man vide mere om Elipson, kan man se denne video om deres historie:

www.youtube.com/watch?v=QbpaSplIOUc&feature=player_embedded

For yderligere information:
Tangent Audio
www.tangent-audio.com


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: