Trends Audio BA-10
Af: Nerds.dk - 28/11-2011
Trends lancerer nu et nyt og fleksibelt bi-amp system med tilhørende kabler
Trends Audio har netop introduceret deres helt nye BA-10 Bi-amp Audio System. Dette system kommer med PA-10.1D rørforforstærker og to TA-10.2 SE effektforstærkere. Med i systemet følger også to par af deres egne QB-773 kabler. Trends giver mulighed for tre forskellige typer setups.
Monoblok-setup:
Klassisk konfiguration hvor hver forstærker er dedikeret til at afspille den fulde frekvens i en enkelt højttaler.
Horisontalt setup:
Den ene forstærker tager sig af diskanten, mens den anden tager sig af bas/mellemtone eller den ene tager sig af diskant/mellemtone, mens den anden tager sig af bas.
Vertikalt setup:
Her bruges der en enkelt forstærker per højttaler, hvor den ene kanal er dedikeret til bassen/mellemtonen, og den anden tager sig af diskanten/mellemtonen.
De danske priser kendes ikke endnu, men i USA findes systemet i to konfigurationer, der begge koster 699,- dollar. Den ene er med 6H23n-rør (SE-version)og den anden med 12AU7-rør (GE-version).
For yderligere information:
Studiosound
Toftevej 10 søborg
3250 Gilleleje.
Tlf. 31956919