Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Elvis Costello anbefaler ikke sin CD-boks

Elvis Costello er ikke begejstret over hverken kvalitet eller pris på hans nye CD-boks og vil ikke anbefale den som julegave

Den britiske rockstjerne, Elvis Costello, er kommet med den noget opsigtsvækkende udtalelse, at han ikke vil opfordre folk til at købe hans nye CD-boks, da den er alt for dyr. Her op til julen og julesalget virker det aldeles besynderligt, at han går ud og kritiserer sit eget produkt på den måde. 


Udtalelsen skal dog nok ses som en provokation overfor hans pladeselskab, da han i længere tid har forhandlet prisen med dem, men uden at få sin vilje. Denne nye CD- og DVD-boks kommer til at koste over 2000,- kroner , hvilket han mener er helt ude i hampen. 

Elvis Costello går rent faktisk så langt, som til at sige, at man hellere bør købe det nye bokssæt med Louis Armstrong, og at det også er langt bedre. Dermed har han i hvert fald sikret sig, at hans postkasse ikke blive fyldt med julekort fra hans pladeselskab. 


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: