PS Audio PerfectWave DAC Mark II
Af: Nerds.dk - 1/12-2011
PS Audio har opgraderet deres DAC med en masse nye teknologier
PS Audio har netop i dag introduceret en opgradering til deres PerfectWave DAC, som kommer til at hedde Mark II til efternavn. DAC'en er blevet opgraderet på mange punkter, hvilket eksempelvis betyder en helt ny digital processing board, som står for at håndtere alle indgangene.
PS Audio har også tilføjet noget, der hedder NativeX, som er en type digital linse, der reducerer jitter på enhver indgang uden den typiske lydmæssige forvrængning fra en sample rate converter. Til at levere strømmen er der hele 11 low noise strømforsyninger for at få det bedste ud af lyden. DAC-chippen understøtter 192 kHz og 24-bit, ligesom den har helt nye clocks med lav jitter.
Den nye PS Audio PerfectWave DAC Mark II står til 3995,- dollar i USA, og der går rygter om, at man kan få sin Mark I opgraderet til Mark II for 995,- dollar i en begrænset periode. Om dette vil gælde i Danmark også, ved vi ikke endnu.
For yderligere information:
ArtSound
Tlf: 2819 8163