Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Rothwell Audio Rialto

Denne nye phonostage fra Rothwell er opbygget diskret og i ægte Klasse A

Rothwell har netop introduceret en ny phonostage forforstærker, som både understøtter MC- og MM-teknologi. Den er desuden opbygget med diskrete transistor-kredsløb hele vejen igennem for at opnå den lavest mulige støj og bedste lyd. Der bruges polypropylen-kondensatorer både til RIAA-equalization og signal-kobling. 


Målet har været at designe en high-end phono stage, hvor prisen ikke tilsvarende er high-end. De har efter sigende gjort, hvad de kunne for at maksimere lydkvaliteten og ikke at indgå kompromisser nogle steder i konstruktionen. Eksempelvis har de fravalgt en ekstern omskifter mellem MM og MC-drift, da en intern omskifter holder signalvejen kortere. Der er endda også en separat omskifter for hver kanal, hvilket gør signalvejen endnu kortere. 

Hele Rialtos MC gain stage er bygget op omkring diskrete transistorer designet til at forstærker det delikate signal, som en MC-pickup producerer, på den mest skånsomme måde. Derudover opererer hele sektionen i Klasse A for at eliminere crossover-forvrængning. Rothwell har droppet op-amps, da de ikke mener, at op-amps er gode til at forstærke signaler, som er så små som de få hundrede mili-volt, en typisk MC-pickup producerer. 

Phonostagen benytter tre meget liniære gainstages, og hver gainstage har kun to diskrete transistorer, og benytter lokal feedback for at opnå en meget lav forvrængning. MM- og MC-sektionen benytter forskellige typer transistorer, for at begge sektioner kan få optimale arbejdsforhold. Strømforsyningen går gennem syv filter-stages, således at kredsløbet kan arbejde med en helt ren strømforsyning. 

Prisen ligger på omkring 379,- pund, og Rothwell kan ikke direkte fås i Danmark. Dog er der både forhandlere i Norge og Tyskland. 

For yderligere information:
Rothwell Audio
www.rothwellaudioproducts.co.uk
www.rothwellaudioproducts.co.uk/html/hi-fi_dealers.html


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: