Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Magico S5

Magico har netop lanceret en helt ny højttaler, som er designet ud fra avancerede computer-simulationer

S5 er en helt ny højttaler fra amerikanske Magico og erstatter den gamle V3. Nyt i S5 er blandt andet de dobbelte 10-tommers Magico hybrid Nano-Tec basenheder, som skulle være i stand til at levere et lydtryk på 118 dB ved 50 Hz målt ved 1 meter. Enhederne har en ydre ring af aluminium og en Magico Nano-Tec støvhætte, hvilket skulle give en glimrende power handling i den dybeste bas og en forvrængnings-fri gengivelse i mellembassen. 


Højttalerens dobbelte neodymium-mellemtones underhængte motor-system med ren titanium svingspole er energieffektiv og har en meget lav forvrængning. Diskantenenheden er lavet af berylium og opnår dermed en stor spredning og lav forvrængning. Magico bruger computer-simulationer til at optimere den elektromagnetiske og termiske adfærd.


Magico S5 er dermed en tre-vejs sag med en 1-tommer diskant, 6-tommer mellemtone og to 10-tommers basser. Den er relativt følsom med 90 dB og skulle kunne gengive frekvenser fra 22 Hz til 50 kHz. Med en vægt på 86 kg er det ingen letvægter, og den fylder da også en smule i højden med sine 122 cm. 

Danske priser kendes ikke, men de amerikanske skulle ligge på 28.600,- dollar. 

For yderligere information:
Audionord
www.audionord.se


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: