Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Stor stigning i salg af Hi-Fi komponenter i USA

Det ser måske ikke helt så sort ud, som mange går og tror. Tal fra CEA viser, at salget af især Hi-Fi produkter er steget

Der tales meget om krise her og krise der indenfor Hi-Fi-markedet, og at folk i dag ikke forstår at værdsætte den lyd, et godt komponent-system kan levere. Med iPod's indtog er der naturligvis noget om det, men alligevel viser tal fra amerikanske Consumer Electronics Association (CEA), at der er håb, eftersom tallene for de første ni måneder af 2011 viser en markant fremgang for salg af decideret Hi-Fi. 
Alt i alt steg salget i USA af lyd-komponenter (hvilket inkluderer højttalere) med 10.9%, hvor højttalerne stod for 14.3% stigning, og komponenterne steg med 6.3%. Salget af recievere steg alt i alt med 6.9%, men salget af recievere, der kostede mere end 800,- dollar, faldt med 11.2%, mens recievere, der kostede mellem 400,- og 799,- dollar steg hele 19.6%. Til gengæld faldt antallet af recievere uden surround sound med 29.1%.


Interessant er det dog, set med Hi-Fi briller, at salget af effektforstærkere steg med hele 65%, salget af integrerede forstærkere steg med 70%, mens den gode gamle CD-afspiller faldt med 0.5%, selvom der blev solgt for 55.6% flere dollar CD-afspillere. Det samme skete med FM/AM-tunere, hvor salget faldt med 8.4%, men forbrugerne købte dyrere tunere med en stigning i dollar-salget på 40.1%. Dette er bestemt gode nyheder for forhandlere af ægte Hi-Fi, for det viser sig jo ofte, at tendenser i USA har det med at sprede sig til Europa ganske hurtigt.


Dog ser det ikke så positivt ud for pladespilleren, da dollar-salget faldt med 67% og antallet af enheder solgt med 38.5%. Kompakthøjttaleren var en populær vare og omsatte for 72% flere dollar end tidligere, og der blev solgt 15.7% flere alt i alt. Gulvhøjttalerne solgte for lidt færre dollar end normalt med en nedgang på 3.3%, men trods alt en smule fremgang på 0.4% af antal enheder solgt. 


Dog var den helt, helt store vinder soundbaren, som solgte for 56.6% flere dollar, og antallet af enheder solgt steg med 182%. Surroundsound-pakkeløsningerne var dog lige i hælene med et øget dollar salg på 36.2% og 138% flere solgte enheder. Dyre subwoofere var dog ikke så populære, da dollar-salget faldt med 16%, men antallet steg med små 2.1%.


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: