Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

To danskere kan vinde en Grammy i år

Både Michala Petri fra Sjællands Symfoniorkester og Paul Hillier fra Vokalensamblet Ars Nova Copenhagen står med chancer for at vinde

Det kan blive en ganske speciel Grammy-fest for blokfløjtesolisten Michala Petri fra Sjællands Symfoniorkester og den kinesiske dirigent Lan Shui. Vokalensamblet Ars Nova Copenhagen ved dirigent Paul Hillier har ligeledes mulgihed for at vinde en Grammy. 


Fælles for Michala Petri og Lan Shui er fællesnomineret i kategorien "Bedste klassiske intrumentale solo-performance" med udgivelsen "Chinese Recorder Concertos". Albummet er en hybrid mellem traditionel kinesisk og europæisk, klassisk- og pop-musik, ligesom der også er nyskrevet musik blandt det. Musikken blev indspillet af en række kinesiske og danske komponister i april sidste år. 

Albummet er blevet til via et samarbejde kaldet "Dialog - East Meets West", hvor målet er, at komponister fra vesten og østen samarbejder kreativt. Udover Michala Petri står direktør for pladeselskabet Our Recordings, Lars Hennibal, bag ideen, og han siger, at musikken på denne her måde bliver meget billedskabende og går ind og rører hjertet. 


På trods af denne unikke ære, er det ikke første gang, at Michala Petri bliver nomineret, da hun også var det i 2007 sammen med DR's Symfoniorkester for albummet "Movements". Selvom hun tidligere har vundet en masse priser og hædersbesvisninger, kan dette dog gå hen og blive den største pris indtil videre. 

Som nævnt er også vokalensamblet Ars Nova Copenhagen nomineret til en Grammy ved dirigent Paul Hillier. Her er det udgivelsen "The Natural World of Pelle Gudmundsen-Holmgreen", som har gjort dem fortjent til nomineringen i kategorien "Best Choral Performance". For ham er det dog ikke noget nyt, da han har været nomineret syv gange før og vundet to gange. 

Fra Nerds.dk håber vi, at det store arbejde vil bære frugt for de danske bidrag. 


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: