Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Antelope Audio Eclipse 384

Denne multifunktionsenhed benytter avanceret 64-bit teknologi og 384 kHz konvertering

Antelope Audio har netop lanceret en ny mulitfunktionel audio-enhed, som kan levere 384 kHz analog til digital- eller digital til analog-konvertering.  Eclipse 384 benytter Antelopes egen 64-bit teknologi, og filosofien bag enheden er, at resultatet af produktet skal være bedre end summen af komponenterne i den.


Eclipse 384 benytter en masse nye innovationer, hvilket blandt andet tæller deres 64-bit Acoustically Focused Clocking (AFC), Oven-controlled oscillator og næste generations strømforsynings-kredsløb. Enheden benytter to uafhængige 64-bit DSP Trinity-level clocks, guldbelagte relæ-attenuatorer, som er præcis ned til 0.05 dB og integreret talkback. Derudover er der to dedikerede hovedtelefonsforstærkere, specialdesignet USB-interface, ligesom der er to peak-metre på fronten. 


Den unikke dual-domæne clocking-system giver mulighed for at en mere naturlig lydende sample rate-konvertering, samtidig sørger de interne patching/routing-muligheder for at gøre overvågning af digitale og analoge kilder meget simpel, ligesom det også giver meget lav jitter og støj. Så ved at eliminere de mange indgangs- og udgangstrin plus strømforsyninger i mange separate enheder, kan støjgulvet blivet sænket betragteligt. 

Hele herligheden fylder kun to units i et rack og målgruppen er lydingeniører, som kræver maksimal effektivitet og glimrende lydkvalitet. Priser kendes endnu ikke, men Antelope Audio Eclipse 384 skulle være til at få fat i fra første kvartal 2012. 

For yderligere information:
Schmidt Audio
Anne Marievej 24
8800 Viborg
Tlf: 86647460
[email protected]
www.schmidt-audio.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: