Peal Jam kommer til Danmark
Af: Nerds.dk - 9/12-2011
Pearl Jam kommer til Forum i juli som afslutningen på en lille turné
I går annoncerede Pearl Jam på deres officielle fanside, at de afholder en lille europæisk turné til sommer. "Lille" er nok kodeordet, da de ikke afholder mere end ni koncerter. Den første koncert indledes d. 20 juni i Manchester, der vil senere følge en koncert på Isle of Wight Festival og sidst, men ikke mindst, afsluttes turneen med en koncert i Forum den. 10 juli.
Det var Pearl Jam, som spillede under den tragiske ulykke på Roskilde Festival i 2000, hvor ni menensker mistede livet på grund af skubben og masen foran Orange Scene, og vi håber naturligvis fra Nerds.dk's side, at koncerten med Pearl Jam bliver helt anderledes succesfuld denne gang. Onsdag d. 15 december klokken 10.00 går billetsalget igang, og man kan sikre sig sin billet via Billetnet.dk, på landets posthuse og på tlf. 7015 6565.