Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Boulder 3050 effektforstærker

Denne mastodont er den største og kraftigste forstærker i Boulders historie

Denne nye mono-effektforstærker fra amerikanske Boulder, er intet mindre end den største og kraftigste forstærker i Boulders historie og kan afgive 50% mere power end deres 2050 mono-effektforstærker. Navnet på vilddyret er 3050 Mono Power Amplifier, og Boulder har næsten redesignet og raffineret 100% af kredsløbet under udviklingen af 3050. 


Strømforsyningen er selv sagt enorm, og 3050 skulle kunne producere 1500 watt kontinuerligt og har et dynamisk peak output på ekstreme 6000 watt. Strømdelen har fem indkapslede transformere, 48 filter-kondensatorer og 120 bipolære enheder til at sørge for, at der er rigeligt med spændings-headroom, at strømleveringen er spontan og at dæmpningen ideel. Boulder taler også om forvrængningen på 0.0006%, som skulle være uhørt for en forstærker af denne størrelse.


Selve designet af Boulder 3050 er meget iøjenfaldende, da kabinettet ingen steder har 90 graders vinkler, ligesom alle skruer er skjulte. Alle dele er metalforarbejdningen er skåret ud af et stykke aluminium dedikeret til hver enkel enhed. Boulder har desuden arbejdet på at sænke støjgulvet endnu mere, således at mere low-level information kan blive frigivet til lytteren. 

Forstærkeren har desuden fået en ny 99H Gain Stage, som er udviklet fra Boulders egen 993. H'et i 99H står for High voltage, og det dynamiske headroom skulle med dette gain stage opnå helt nye niveauer. Alle udgange er fuldt ud balancerede ligesåvel som indgangene. De aktive udganges kredsløb er separeret for at opnå total isolering af positive og negative faser.

Den 172 kg tunge Boulder 3050 står til en pris på 195.000,- dollar, men forhandles desværre ikke i Danmark. Derimod sælges den dog i Sverige af Audioconcept.se

For yderligere information:
Boulder Audio
www.boulderamp.com


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: