Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Mordaunt-Short Performance 6

Denne højttaler er ny i Danmark, men Mordaunt-Short er et traditionsrigt engelsk foretagende med smag for højteknologi

Mordaunt-Short har haft deres Performance 6 topmodel siden 2004, og var dengang et forsøg på at redefinere, hvad der var muligt for gulvhøjttaler til prisen. Siden er det blevet til rigtig mange roser forskellige steder fra, men for at fejre Mordaunt-Short's 40 års jubilæum, skulle Performance 6 revideres og resultatet er denne nye Limited Edition-udgave og ejerne af denne højttalerne, er så priviligerede at kunne komme endnu tættere på musikkens nerve og mening.


I hovedkvarteret i London tog man fat på to centrale områder i højttaleren; delefilter og kabinet. Alle komponenter i delefiltret er simpelthen blevet optimerede, samtidig med, at filtret blev redesignet med en ny PCB og kredsløb, hvilket åbner gevaldigt op for musikken og tillader den at flyde uhindret og med stor lethed. Performance 6 benytter desuden de glimrende ClarityCap-kondensatorer alle de mest kritiske steder i filtret. 


Kabinettet benytter nu en mere effektiv type af deres polymer resin-materiale og højttaleres interne er blevet opdateret subtilt, så kabinettets volume nu bliver udnyttet mere effektivt for en endnu dybere, kraftigere og mere naturlig bas. Det er kun to 6.5-tommers enheder, Performance 6 er udstyret med, men det skulle man ikke tro, når man hører, hvordan de tager sig af komplekse basanslag. 


Som de øvrige modeller i programmet er Performance 6 udstyret med deres patenterede ATT (Aspired Tweeter Technology), som lader diskanten ånde frit via et aflangt metalstykke. Dette giver enorme fordele, og tillader en helt uhørt naturlig og dynamisk klang i diskanten. Derudover er højttalerens øvrige enheder udstyret med CPC-driverteknologi, hvor enhederne er lavet i aluminium og basserne har små højderygge, der afstiver enhederne. Dette giver en varm, luftig og harmonisk mellemtone.


Denne højttaler er essensen af, hvordan Mordaunt-Short vil have en højttaler til at yde: Ubesværet, harmonisk og ultra-transperant. Alt musik bliver reproduceret i sin reneste form, hvilket i sidste ende betyder maksimal musiknydelse.

Mordaunt-Short Performance 6 står til 24995,- kroner og kan købes nu.

For yderligere information:
HiFi Freaks
www.hifi-freaks.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: