Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Beolab4 er på Gaden

B&O lancerer PC højttalere

Nu er der også mulighed for at få excellent lyd og design i computerværelset. Bang & Olufsen har lanceret en ny højttaler, der ud over at kunne anvendes sammen med Bang & Olufsen audio og video setup, udmærker sig ved nemt at kunne kobles til computeren, lige meget om der er tale om en stationær eller bærbar computer. Højttaleren med navnet BeoLab 4 er en meget lille, men samtidig meget kraftfuld højttaler, der er baseret på Bang & Olufsens egen digitale ICEpower forstærker teknologi. BeoLab 4 forbindes med PC’en eller Mac’en ved hjælp af et ganske almindelige minijack stik og er så klar til brug. - Da vi udviklede BeoLab 4, var det med det formål, at højttaleren også kunne bruges sammen med PC’en. Lyd i forbindelse med PC’en spiller en stadig større rolle ikke mindst i forbindelse med afvikling af spil og musik. Her er BeoLab 4 den perfekte partner, som vil kunne bidrage til en endnu større lydoplevelse foran PC’en. Højttaleren, der kombinerer avanceret digital forstærkning med et flot design, er udviklet af David Lewis og kan ud over anvendelsen sammen med computeren naturligvis også fungere som stereohøjttaler eller surround sound højttaler i et traditionelt audio video setup, hvis man ønsker dette, forklarer produktchef Michael Jensen. Lille men kraftfuld. Den lille pyramideformede højttaler har på trods af sine 20 cm i højden og 22 cm i bredden en fantastisk lyd. Og det gælder hele lydspektret fra den dybe bas til den høje diskant.- BeoLab 4 er en ”intelligent” højttaler, der selv regulerer bassen i forhold til den lydstyrke, der spilles med. Hvis der spilles med normalt lydniveau giver bassen fundamentet for et naturligt lydbillede, omvendt reguleres bassen ned ved for høje lydstyrker, så basenheden ikke beskadiges. Bang & Olufsens patenterede system hedder ABL (Adaptive Bass Linearisation), og det har i mange år bevist sit værd i vores højttalere, forklarer Michael Jensen. Ud over ICEpower forstærker teknologi og ABL er højttaleren også udstyret med en række sikkerhedskredsløb. Og spiller man for højt for længe, vil højttaleren ganske enkelt lukke ned, så enhederne ikke beskadiges. Ligeledes kan højttaleren tilpasses til signalstyrken, der kommer ind via minijack stikket, så lydgengivelsen optimeres og volumen reguleringen på f.eks. PC’en lettes. Utallige placeringsmuligheder. BeoLab 4 har mange placeringsmuligheder. Den kan enten placeres direkte på bordet, på en flot gulvstand eller hænges op på væggen ved hjælp af et aluminiums vægbeslag. Desuden er der udviklet et særligt loftbeslag, og farven på højttaleren kan varieres efter ønske. Valgmulighederne står mellem sort, rød, blå og grå. BeoLab 4 kan selvfølgelig også kobles sammen med andre Bang & Olufsen audio og video produkter eller integreres i Bang & Olufsens link system, der gør det muligt at fordele billeder og lyd i hele huset.

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: