Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Élan JazzMaster 10CX

Disse nye coaxiale højttalere er inspireret af 60'erne Tannoy og Altec med med ny DSP-teknologi

Den nye canadiske højttalerfabrikant Élan, har netop introduceret deres første højttalere kaldet Jazzmaster 10CX-series (eller Panzer 10CX). Disse højttalere er aktive, coaxiale konstruktioner, som er inspireret af Tannoy-, Altec- og Urei-monitorene fra 60'erne. Højttalerne er både rettet mod professionelle og hifi-entusiaster. De er bygget fra 25 mm tyk formaldehyd-fri birke-krydsfinér og har dobbelte, laminære basporte. 


De højeffektive enheder er 10 tommer store og ifølge Élan, skulle de kombinere dette med lav masse og relativ dyb bas. Diskanten er en 1.4-tommers sag, der er monteret inden i bas/mellemtonen i en hornladet konstruktion, således at lyden udspringer fra det samme punkt. Højttalerne er aktive og har hver en 170 watt (8 ohm, 1 kHz, 0.5 % THD) DSP-styret forstærker. 

Den indbyggede DSP, opererer ved 96 kHz med 24 bit AD/DA-konvertering, 28x28 bit multiplier og en 56 bit akkumulator og dobbel præcisions-processering for optimal tids- og frekvensrespons. Flash-hukommelsen har fire fabriksindstillinger, men kan leveres med andre indstillinger. Strømforsyningen kan køre på mange forskellige spændinger og understøtter fra 90 til 250 Volt AC. Hver højttaler vejer 22 kg og man kan vælge, om højttalerne skal gå ned til 35, 45 eller 65 Hz.

Som nystartet har Élan ikke etableret sig udenfor Canada endnu, så man bliver nødt til at købe direkte fra Canada, hvis man er interesseret. Højttalerne koster 2495,- canadiske dollar stykket. 

For yderligere information:
Élan Monitors
www.elanmonitors.com


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: