Soulution Audio 501
Af: Nerds.dk - 22/12-2011
Disse mono-effektforstærkere er uhyre stærke og skulle yde et godt stykke over 1 kW dynamisk
Schweiziske Soulution introducerer nu deres 501 mono effektforstærker, som træder ind i modelrækken Series 5. Denne effektblok er en single ended konstruktion, som yder ca. 125 watt i 8 ohm og skulle være i stand til at levere en god del over 1 kW i korte peaks. Kredsløbet baserer sig på samme teknologi, som de bruger i 700- og 710-forstærkerne, og volt gain-teknologien fungerer uden feedback til indgangen.
Forstærkeren er opbygget i Klasse A og ifølge Soulution skulle den køre med en ganske høj biasstrøm og har 47.000 uF kapacitans i strømforsyningen. Derudover er der brugt masser af kobber i opbygningen for at sikre at strømmen også bliver ledt effektivt. For at sikre den bedst den bedst mulige Klasse A-drift, har de benyttet højpræcisions idle-current regulering.
Soulution 501 bruger hele seks strømforsynings-enheder, som hver har sin specielle opgave. Transformatorene i switch mode-strømforsyningen yder 1200 VA i kombination med højkvalitetsfiltre i PSU'ens ingange og udgange, hvilket skulle sikre en ren strøm, så så yderligere er kontrolleret af seks Soulution højhastigheds spændings-regulatorer. Effektforstærkeren vejer 22 kg og, ifølge Solution, skulle den fordoble sin effekt ned i 2 ohm, hvor den yder 500 watt.
Soulution 501 forhandles ikke i Danmark, men omregnet til danske kroner, vil et par koste, hvad der svarer til 220.000,- kroner. Duet-Audio i Norge står dog som dansk importør på Solution Audio's hjemmeside.
For yderligere information:
Soulution
eller
Duet-Audio
Kastanjevn 6
0487 Oslo
Tlf: +47 93 60 53 59