JBL med tre nye højttalere
Af: Nerds.dk - 2/1-2012
JBL sender ganske snart tre nye tre-vejs modeller på markedet
JBL introducerer tre nye high end-højttalere til CES 2012 i Las Vegas. Den største af de tre er S4700, som kommer til at være en mere økonomisk udgave af K2-S9900, der er mere end dobbelt så dyr. S4700 er en tre-vejs konstruktion med en 15-tommer basenhed, der går ned til 39 Hz, en hornladet kompressions-driver til diskanten og endnu en hornladet kompressionsdriver til at varetage frekvenserne over 16 kHz.
De to næste modeller, som JBL introducerer, befinder sig i deres Array-serie. Disse to modeller blev udfaset for år tilbage, men bliver nu bragt tilbage til livet i form af Array 1000 gulvhøjttaleren og Array 800 kompakthøjttaleren. Begge højttalere er tre-vejs konstruktioner med hornladede kompressionsdrivere til diskant og super-diskant.
Priserne forventes at lande på ca. 20.000,- dollar for S4700, 9000,- dollar for Array 100 og 7000,- dollar for Array 800.
For yderligere information: