Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

LG 84-tommer 3840x2160 pixels 3D tv

Dette kæmpe store tv understøtter ikke blot UD-opløsning, men viser endda også billeder i 3D

For billedentusiaster bliver LG's stand på CES Las Vegas nu endnu mere interessant. LG tager nemlig et 84-tommer 3D Ultra Definition-tv med. Tv'et skulle være i stand til at gengive materiale på op til 8 millioner pixels, hvilket svarer til en opløsning på 3840x2160. Dette er omkring fire gange mere end nuværende 1080p HD-paneler, men LG er også oppe i en størrelse, hvor man nok kan se forskel. 


Det store tv understøtter LG's Slim and Narrow Bezel Design, som gør det muligt at montere tv'et meget tæt på væggen. Med 3D Depth Control kan brugeren indstille deres 3D-oplevelse, ligesom 3D Sound Zooming skulle give en mere involverende lydoplevelse. Men med tv'ets ultra tynde display, giver det nok først mening, når man får tilsluttet noget eksternt lyd af en art.

Brugerne har mulighed for at smutte en tur ind på LG's Smart TV-brugerflade, hvor man kan downloade mere end 1200 applikationer til tv'et, og de tilbyder også det såkaldte 3D Zone, hvori der udbydes en masse forskellige 3D-film. Vil man gerne nyde 3D fra en 2D-film, så konverterer tv'et automatisk, og for at forbedre brugeroplevelsen er LG's Magic Remote inkluderet, som eksempelvis har stemmegenkendelse og kan få tv'et til at udføre kommandoer, hvis man gestikulerer noget specifikt med remoten i hånden.

Læs mere om LG Magic Remote her: www.nerds.dk/news/?nid=1951

Endnu kendes priser ikke, ligesom det er uvist, hvornår tv'et kommer i handlen. 

For yderligere information:
LG Electronics
Strandvejen 70, 1 sal
2900 Hellerup
Denmark
Tlf: 70 25 06 80
www.lg.com/dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: