Pass Labs Xs-300 og Xs-150
Af: Nerds.dk - 5/1-2012
Pass Labs introducerer nu to nye effektforstærkere i den nye high-end Xs-serie
Pass Labs introducerer her til CES 2012 i Las Vegas to spændende, ny mono-effektforstærkere ved navn Xs-300 og Xs-150, som bliver de første i rækken af en ny generation af forstærkere i Xs-serien. Pass har forsøgt at balancere disse forstærkere, så de både måler godt objektivt og lyder godt subjektivt. Disse to monoblokke leverer henholdsvis 300 og 150 watt.
Begge benytter to chassiser, hvor det ene chassis har strømforsyningen i sig og det andet indgange og udgangstrin. Ved at benytte to separate chassiser skulle man ifølge Pass Labs opnå en mængde fordele, hvilket inkluderer lavere elektromagnetisk støj, dobbelt så meget lager-capacitans som i tidligere Pass-forstærkere, lytbanke med high-speed/soft-recovery ensrettere, forbedret højfrekvens-støjfiltre, større og bedre transformatorer, forbedret passiv decoupling, massive køleplader og lavere standby-spændinger.
Pass Labs har brugt tre år på at udvikle Xs-serien. Det første år blev brugt på strømforsyningen og den fysiske indpakning. Det andet år færdiggjorde Pass udgangstrinnet og forstærkerens front end. Det tredje år blev front enden raffineret sammen med bias for udgangstrinnet. I denne proces foretog Pass også nogle finpudsninger, som blandt andet inkluderede justering af værdierne for push-pull Klasse A bias og mængden af single-ended bias i udgangstrinnet.
Disse forbedringer skulle have givet særdeles store forbedringer. På Xs-forstærkerne installerede Pass Labs også stabile udgangstrins-transistorer, med en samlet kapacitet på pænt over 10 KW, der sammen med den massive køleplade, skulle være i stand til at levere 2 KW hele dagen lang.
Pass Labs Xs-300 og Xs-150 mono-effektforstærkere skulle være tilgængelige fra og med første kvartal 2012. De amerikanske priser hedder henholdsvis 85.000,- dollar og 65.000,- dollar.
For yderligere information:
Vassago Hifi
Klostervej 23k
5000 Odense C
Telefon 2227 9168