Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Cambridge Audio DacMagic 100

Cambridge er nu ude med detaljer omkring deres næste generation af DacMAgic, som blandt andet understøtter 192 kHz via USB

Efter sigende skulle Cambridge præsentere efterfølgeren til deres berømte DacMagic til CES 2012 her i januar. Den nye model hedder DacMagic 100, og er indkapslet i et smaller kabinet end både den originale DacMagic og den nye DacMagic Plus og har et frontpanel af aluminium. 



Af nyheder i den nye DacMagic kan vi berette om, at Cambridge nu benytter en USB-indgang, der gør det muligt at afspille 24-bit/192 kHz-musikfiler fra enhver computer, om det er Windows eller Mac. Uden drivere kan DacMagic 100 afspille 24-bit/96 kHz materiale, men downloader man en gratis driver fra deres hjemmeside, bliver den potentielle samplerate hævet til 192 kHz. DAC-chippen er en Wolfson WM8724-enhed mod den nuværende WM8740.

Derudover har den tre digitale tilslutninger i form af en enkelt optisk- (Toslink) og to coaxiale S/PDIF-indgange. Cambridge har sørget for, at DacMagic 100 er blevet designet til at fungere perfekt med iPad- og iPhone-docks som eksempelvis Cambridge iD100. 

Her til CES vil deres komme flere informationer om DacMagic 100 og hvornår den kommer i handlen. Prisen kommer til at ligge på 200,- pund i England.

For yderligere information:
Hi-Fi Klubben
www.hifiklubben.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: