Lydspecialisten og HTP-arrangement d. 17. januar
Af: Nerds.dk - 9/1-2012
På First Hotel i Aalborg vil Runco og JBL være midtpunktet i en demonstration af absolut high-end hjemmebiograf-systemer
Nu kan du opleve en Hjemme bio til over 1 million kroner!
Sammen med HTP - Home Theater Professionals APS, holder vi et forrygende arrangement på First Hotel i Aalborg!
Fra det amerikanske High-End projektorbrand Runco har vi taget det helt store skyts med. Nemlig den store Runco D-73, der er et statement fra Runco. Den viser os verdens - måske - bedste 3D billede.
Det, der gør at 3D oplevelsen er blandt verdens absolut bedste, er, at billedet bliver vist fra 2 projektorer som er bygget sammen i en kasse. En projektor pr. øje!
Og med Runcos CSV teknik, modtager hvert øje et konstant 1080p billede, så der er absolut ingen flicker. 3D-materialet bliver processeret med Real-D teknologi som er kendt fra biograferne. Dermed er brillerne passive, hvilket - modsat aktive briller - resulterer i en meget lettere brille, større synsfelt og et meget mindre lys-tab.
Runco D-73 består af en dual LED-baseret DLP-projektor, som er pakket ind i et eksklusivt dansk, industrielt design af glas og aluminium - kaldet ”Copenhagen Design”. Dette er inspireret af Verner Panton og Arne Jacobsen.
Der vil denne aften være danmarkspremiere på den nye Datasat RS20i, som er en ny Ultra high-end surround processor som sætter helt nye standarder.
Datasat Digital Entertainment er for mange et ukendt firma, men for et par år siden købte de DTS’ cinema divison. DTS har gennem de seneste par årtier været kendt for at være det absolut bedst lydende surroundformat, både i stuerne og biograferne. Nu er de på markedet med en high-end processor til de krævende hjemmebio entusiaster.
For at vise det potentialet i denne nye processor, vil den blive sat sammen med et komplet JBL Synthesis system, som kan sætte de fleste biografer til vægs i både lydkvalitet og punch.
Arrangementet afholdes på First Hotel, Rendsburggade 5, 9000 Aalborg d. 17 januarfra kl. 19.00-21.00. Vi ser frem til en unik aften sammen med jer i de hyggelige omgivelser!
- Lydspecialisten!