Musical Fidelity M8-700
Af: Nerds.dk - 11/1-2012
Baseret på Titan-effektforstærkeren siger det sig selv, at vi har fat i et ægte muskelbundt her
Musical Fidelity har endnu en stor mono-effektforstærker på vej, og som det normalt er tilfældet med Musical Fidelity, så bliver det noget af en kraftig basse. M8-700 levere hele 700 Watt per kanal i 8 ohm, og fordobler næsten det tal til 1300 Watt i 4 ohm.
Den nye effektforstærker er baseret på den enorme Titan-effektforstærker, men har fået en lidt neddroslet effekt samt, hvad de subtile englændere kalder "a less challenging visual". Dermed er M8-700 pakket ind i et langt mere normalt kabinet, men leverer stadig tæt på de 1000 Watt, som Titan præsterer. Dermed har M8-700 ifølge Musical Fidelity kun ca. 1.25 dB mindre power.
I denne forstærker har Musical Fidelity arbejdet med at sænke forvrængningen endnu mere, hvilket betyder en forvrængning på 0.001% ved 1 kHz, under 0.005% ved 20 kHz og selv forvrængningen ved 50 kHz er utroligt lille med små 0.02%. Den lave forvrængningen ved høje frekvenser skulle være meget vigtig lydmæssigt, og derfor har de endda målt ved 100 kHz, hvor den begrænsede sig til 0.02% forvrængning.
Vi kender endnu ikke prisen i Danmark, men den vil stå til 8000,- pund i England. Nerds.dk vil forsøge at indhente den danske pris, og følger op på nyheden, hvis det lykkes.
For yderligere information:
KC Audio
Europaplads 6
8000 Aaarhus C
Tlf.: 2810 3160