Parasound Halo A 31
Af: Nerds.dk - 11/1-2012
Denne nye tre-kanals effektforstærker er glimrende mulighed, hvis man er på jagt efter forstærkning til de tre forreste kanaler
Parasound har netop introduceret en ny tre-kanals effektforstærker til at komplimentere resten af deres Halo-modelrække. Denne nye Halo yder 250 Watt per kanal og er THX Ultra2-certificeret. Forstærkeren passer sammen med Halo A 51, som er fem-kanals og Halo A 21, som er en stereo-forstærker, ligesom de skulle lyde stort set ens. Forstærkeren er ideel, hvis man ønsker ens forstækning til de tre forresten kanaler i en hjemmebio-opsætning.
Halo A 31 har en høj bias-strøm, og Parasound benævner som værende en Klasse A/AB-konstruktion, hvor den kører Klasse A op til 7 Watt per kanal. Med 250 Watt i hver kanal er den heller ikke sløv, og den yder hele 400 Watt i 4 ohm, målt på alle kanaler på en gang. Deruodver har den balancerede XLR-indgange, og dens Halo-topologi benytter matchede JFET's til dens indgangs pre driver-trin og matchede MOSFET's i selve drivertrinnet samt 60 MHz bipolære udgangs-transistorer til hver kanal.
A 31 er direkte koblet, og bruger ingen kondensatorer eller induktorer i signalvejen, og skulle levere fuld effekt ned til 5 Hz. Højttalerterminalerne er kraftige 24 karat guldbelagte stik, så kablerne får den bedst mulige forbindelse. Strømforsyningen består af en stor torodial transformer på 1350 VA, mens ladelytterne er på 94.000,- uF og er beskyttet af DC-servoer og beskyttelses-kredsløb. Parasound Halo A 31 giver også mulighed for at kontrollere og justere gain for hver kanal, og den kan justeres med plus/minus 6 dB i forhold til det af THX fastsatte niveau.
Indtil videre ved vi, at den er sat til at koste 3000,- dollar i USA, mens den danske pris ikke er kendt endnu. Tekni-fi kender ikke leveringsdatoen lige nu, men de gætter på, at der vil gå mellem 6 og 8 uger.
For yderligere information:
Tekni-Fi HiFi
Tlf.: 33250620