Marten Django
Af: Nerds.dk - 13/1-2012
Højttalerne baserer sig på Martens Coltrane-modelrække og bruger hele tre 8-tommer enheder for at nå ned til 26 Hz
Marten har netop introduceret en højttaler, som er baseret på Coltrane Momento og Coltrane 2 fra deres eksklusive reference-modelrække. Det er især delefiltret, som låner mange ting fra de dyre højttalere, og resultatet er Marten Django. Basenhederne er otte tommer store og er lavet af anodiseret aluminium, som er produceret af Seas specielt til Marten.
De tre basenheder bliver komplimenteret af en 6-tommer keramisk mellemtoneenhed og en 1-tommer diskantenhed, som ligeledes er keramisk. Delefiltret er anden ordens, og der deles ved 250 Hz og 3000 Hz. Højttalere har en frekvensrespons fra 26 Hz til 30 kHz +-3dB. De 47 kg tunge højttalere er desuden forsynet med Jorma Design-kabler internt.
Marten Django skulle koste 10.000,- euro i resten af europa, men forhandles ikke i Danmark.
For yderligere information:
Marten