Pathos INPOLRemix
Af: Nerds.dk - 17/1-2012
Denne lille 10 Watt kraftige forstærker skulle være den mindste model hos Pathos, der bruger deres INPOL-teknologi
På CES er der også nyt fra italienske Pathos, der fremviser deres INPOLRemix integrerede forstærker. Dette er således den mindste Pathos-forstærker, der bruger deres INPOL-teknologi, og den kommer både i en version med og uden en DAC, der understøtter 24-bit/192 kHz opløsning. Samtidig er de 13 kg forstærker 100% håndlavet i Italien.
Forstærkeren er opbygget som ægte Klasse A med zero feedback og dobbelt INPOL-teknologi. Udgangseffekten er på ydmyge 10 Watt i 8 ohm per kanal, så der kræves et par effektive højttalere. INPOLRemix har en balanceret XLR-indgang og en ubalanceret RCA-indgang som de eneste analoge indgange. Hvis man vælger modellen med DAC, er der dog to USB-indgange også, ligesom begge versioner har pre-out.
Pathos sælges for øjeblikket ikke i Danmark, men henter man den i udlandet, kan vi fortælle, at den står til hvad der svarer til omkring 7000,- dollar.
For yderligere information:
Pathos Acoustics