Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Martin Logan Motion 20 og Motion 40

Disse to gulvhøjttaler byder blandt andet på Folded Motion-diskant og Vojtko-filter

Martin Logans Motion-serie bliver nu fornyet med Motion 20 og Motion 40, som erstatter de tidligere Motion 10- og 12-modeller. Begge de nye gulvhøjttalere er blevet forbedret på adskillige områder, hvor de eksempelvis har næsten dobbelt så stor intern volumen for at opnå en dybere bas. 


Folded Motion-diskanten er en af de interessante features ved højttalerne, der sammen med Vojtko-delefiltret og de kraftfulde basser skulle give rigelig dynamik og klarhed. Motion 20 og Motion 40 benytter henholdsvis en 5.5-tommer og 6.5-tommer aluminiums-bas og en tilhørende basrefleksport. Kabinettet er solidt med interne afstivninger, så resonanser og stående bølger bliver minimeret.

Placeringen af enhederne med bassen i bunden og mellemtone og diskant i toppen er ikke kun valgt for designets skyld. Denne arrangering af enheder skulle give en solid bas, glimrende udstråling og en fin og velopløst diskant. Motion 20 og 40 er desuden designet til at matche de andre i Motion-serien, så man får en harmonisk oplevelse, hvis man vælger et fuldt surround-setup med Motion-højttalere.

Priserne for Motion 20 og 40 er endnu ikke fastsatte, så her må vi være tålmodige. 

For yderligere information:
Interceptor Audio
Tlf.: 4827 7979
[email protected]
www.interceptor.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: