Cambridge Azur 551R
Af: Nerds.dk - 20/1-2012
Trods de kompakte former på denne 7.1-kanals receiver, er der alligevel plads til 7x90 Watt og Faroudja-processering
Cambridge introducerer nu en ny surround-receiver kaldet 551R, som er en meget kompakt af en 7.1-kanals receiver at være og yder pæne 7x90 Watt. Den er kun 11 cm høj og 34 cm dyb, hvilket gør, at den nemt passer ind i de fleste hifi-møbler. 551R understøtter 3D-video, har brugervenligt on-screen-display, 4 HDMI-indgange, HDMI-repeater, konvertering og opskalering af analoge kilder til HDMI og Audio Return Channel. Det hele indkapslet et eksklusivt aluminiums-kabinet.
Receiveren har en ringkerne-transformator i høj kvalitet, som efter sigende skulle gøre den mere støjsvag end de typiske konkurrenter. Cambridge 551R er blæserkølet, men skulle alligevel være meget støjsvag det meste af tiden takket været deres X-Tract kølesystem. Der er også automatisk opsætning, så man blot skal tilslutte højttalerne og den tilhørende målemikrofon, og sætter den til at optimere lyden, hvilket skulle være ovre på få minutter.
Azur 551R har HDMI 1.4 med 3D-pass-trough, hvor man kan tilslutte sin 3D-spillekonsol eller 3D Blu-ray afspiller og sende 3D-billedet videre til fjernsynet, hvis det også er 3D-kompatibelt. Receiveren benytter Faroudja video-processering og kan opskalere lavere opløst materiale til 1080p-opløsning. Man kan også helt vælge at køre forbi processoren i Azur 551R, hvis kilden i forvejen gør et godt arbejde med at processere signalet.
Cambridge Azur 551R koster 6999,- kroner.
For yderligere information:
Hi-Fi Klubben