Parasound NewClassic Model 5250 v.2
Af: Nerds.dk - 25/1-2012
Denne 5-kanals effektforstærker er en kraftig sag, der yder 5x250 Watt og 45 ampare spidsstrøm - Nu med dansk pris
Parasound har syntes, at det var på tide at opgradere deres Model 5250-effektforstærker, hvilket har resulteret i en lang række tekniske opgraderinger og et længere navn. Parasound NewClassic Model 5250 v.2, som den hedder i sin fulde udstrækning, er stadig en 5-kanals forstærker, der yder 250 Watt per kanal, og visuelt genkendes den opgraderede model blandt andet på det mere elegante design af frontpanelet.
Den nye forstærker giver nu også mulighed for at justere gain individuelt med +/- 10d B på alle kanaler, således at den bliver kompatibel med enhver forforstærker/processor på markedet. Derudover er der lavet mere end 60 ændringer på kredsløb og teknik. Forstærkeren er efter sigende ganske strømstærk og leverer rask væk 45 ampare per kanal i korte peaks, ligesom den pumper 385 Watt ud kontinuerligt under 4-ohms belastninger. Ifølge Parasound skulle forstærkeren være designet til at forblive kølig selv i kompakte omgivelser, og når den virkelig tager strømforsyningen i brug.
Parasound 5250 v.2 står til 24.995,- kroner og kan leveres med det samme.
For yderligere information:
Tekni-Fi HiFi
Tlf.: 33250620