Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

NAD M51

NAD introducerer nu tre nye produkter, og her vil vi tage et kig på deres nye DAC med 35-bit signalbehandling

NAD har annonceret tre tilføjelser til deres Master-serie, som tæller M50, M51 og M52, hvoraf første er en CD-afspiller og musikstreamer og M52 er et musiklager, som skal komplimentere M50. Idet vi ikke kender ret meget til disse to endnu, vil vi starte med at kigge at på M51, som er en spændende og kompromisløs, ny DAC.


Den benytter sig af en 35-bit/844 kHz processor og kan afspille musikfiler med en opløsning op til 24-bit/192 kHz. Der er adskillige tilslutninger, hvilket indkluderer optiske, coaxiale og XLR (AES/EBU), men DAC'en har også asynkron USB-indgang, som skulle medvirke til en forsvindende lav jitter. Fra HDMI kan man nyde stereolyd i HD fra Blu-ray, om det er film, musik eller koncertoptagelser gør ingen forskel. 

M51's analogtrin er opbygget i Klasse A, hvilket er med til at forbedre ydelsen. DAC'en har også indbygget volumenkontrol og fjernbetjening, så den uden videre kan fungere som forforstærker, og dæmpningen af volumen skulle foregå i 35-bit opløsning for at på den måde at undgå tab af opløsning og headroom, som ellers normalt forekommer ved en 16-bit digitale volumenkontrol.


PCM-musiksignalerne starter med at blive konverteret og upsamplet til PWM via en 108 MHz master-clock. Herefter er al signalbehandling i 35-bit/844 kHz opløsning, hvilket skulle være nok til afspille selv 24-bit lydkilder med det originale store headroom uden jitter og intakt opløsning. Hvis man vil høre musik i 24-bit/192 kHz kvalitet fra computeren og ikke nøjes med 96 kHz, kræver det en lille driver-installering. Nyere Mac-computere skulle dog allerede understøtte det. 

NAD M51 kommer med fjernbetjening og fås i en sølv-finish, der matcher NAD M3. Den kommer til at koste 9999,- kroner, men leveringsdatoen er ikke fastsat endnu. M50 vil koste 11.999,- kroner, mens vi ikke kender prisen på M52 endnu. Nerds.dk vil dog helt sikkert vende tilbage, når vi får flere oplysninger om de nye produkter. 

For yderligere information:
Hi-Fi Klubben
www.hifiklubben.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: