Avantgarde XA-pre og XA-power
Af: Nerds.dk - 26/1-2012
Disse to enheder baserer sig på mange af de erfaringer de har gjort sig fra deres eksklusive reference-serie Series One
Avantgarde, som de fleste måske bedst kender fra deres store horn-konstruktioner, har nu introduceret XA-serien, som vil består af XA-pre, XA-power og en integeret forstærker også med XA-navnet tilknyttet. Sidstnævnte kommer først senere, mens pre og power er dem, vi fokuserer på lige nu.
Tidligere har Avantgarde produceret nogle yderst kostbare forstærkere kaldet Series One, som har ageret som reference og state og the art-produkter til demonstrationer og messer. Erfaringer fra disse benyttes nu i et lidt lavere prissegment. Avantgarde har efter sigende gjort meget ud af den mekaniske afkobling. De har nemlig i bedste babushka-stil bygget et ydre kabinet om det indre kabinet, der indeholder elektronikken. Dermed opnår de glimrende afkobling og en vægt på over 40 kg på forforstærkeren.
XA-pre er fuldt balanceret og har 5 XLR-indgang og 2 XLR-udgange, og elektronikken er monteret i to separate blokke af aluminium for bedste afkobling. Strømforsyningen er batteribaseret, så forforstærkeren kan frakobles lysnettet under afspilning. Der benyttes også en speciel volumenkontrol kaldet DC-flow, som Avantgarde har søgt om patent på.
XZ-power er en alsidig effektforstærker, der yder 8 Watt per kanal i ren Klasse A, hvilket passer fint til hornhøjttalere, men den kan alligevel yde hele 150 Watt Klasse A/B, så den også kan spille godt med mere krævende højttalerkonstruktioner.
Avantagarde gør det muligt at man selv kan designe sin forstærker. Fronten kan leveres i eloxeret natur eller sort aluminium som standard, men kan også leveres lakeret i enhver anden farve, man skulle ønske sig. Det samme gør so gældende med håndtag, volumenkontrol og top og bund på kabinettet. Derudover kan man få indgraveret navn eller personlige oplysninger, nok mest relevant hvis ikke har tænkt sig at sælge den igen.
XA-pre koster 69.900,- kroner, mens XA-power er sat til 64.900,- kroner.
For yderligere information:
ArtSound
Tlf: 2819 8163