Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ultrasone Signature PRO

Denne nye hovedtelefon er håndbygget tysk kvalitet og henvender sig både til den professionelle og musik-elskeren

Ultrasone, som er en producent af hovedtelefoner, har netop lanceret deres Signature PRO-hovedtelefoner. Denne serie er håndbygget i Tyskland, og er henvendt til både musikelskeren og den professionelle. Hovedtelefonen benytter sig af patenteret teknologi som eksempelvis S-Logic Plus, vejer 300 gram og skulle være produceret i kvalitetsmaterialer. 


Signature PRO bruger en titanium-belagt enhed på 40 mm, som skulle være i stand til at gengive frekvenser fra 8 Hz til 42 kHz. S-Logic Plus-teknologien skulle sikre en glimrende dybde i lyde, der blandt gør det muligt for at musikere at få et godt feel for deres mix, mens musik-entusiaster får præsenteret lyden, som den var tiltænkt. Ultrasone har også tænkt på ergonomien og har udviklet en speciel bøjle, der skulle være meget komfortabel at have på selv i længere tid af gangen. Med en modstand på 32 ohm og en følsomhed på 98 dB, skulle den ikke være svær at drive. 

SC Sound oplyser, at de vil koste 6995,- kroner og kan leveres med det samme. Senere på året vil der komme flere modeller til Signature-serien. 

For yderligere information:
SC Sound A/S
Naverland 34
2600 Glostrup
Tlf: +45 4399 8877
[email protected]
www.sc-sound.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: