Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Cyrus med ny økonomisk serie

Med en masse nye produkter og prisnedsættelser er Cyrus klar til at konkurrere i et lavere prissegment end før

Hvad Cyrus selv beskriver som et klart skifte i markedet, betyder at de har følt sig tvunget til at udvikle en ny modelrække af hifi-komponenter til under 800,- pund. De nye modeller kommer dermed til at bestå af 6a, som er en entry-level forstærker, der matcher deres eksisterende CD 6 SE2, som tilmed får skåret omkring 30 procent af prisen. 


Derudover vil der komme en ny CD-transport kaldet CD T og Cyrus 6 DAC. Sammen med 6-serien vil 8a-forstærkeren træde ind på scenen, sammen med 8 DAC og 8 Qx DAC. Udover de nye modeller, vil der også være ændrede priser, og man kan forvente at se CD XT SE2's og CD 8 SE2's priser falde. Alle SE-modeller skulle efter sigende benytte Cyrus' anden generations servicekode, som skulle give en mere præcis datastrøm fra det optiske drev. 

Forstærkerne fås med to forskellige udgangseffekter: Enten 2x40 Watt eller 2x70 Watt. Disse kan opgraderes med DAC-printkort, og det eksisterende DAC-modeller kan opgraderes til højere ydende Qx-DAC's med upsampling. Til 8-serien kan man desuden få den eksterne PSX-R strømforsyningen, for at give lydkvaliteten endnu et nøk opad. 

I hele modelrækken er det gennemgående, at alle modeller har fået et nyt, helstøbt aluminiumschassis, som skulle være resonansdødt plus et nyt og specieldesignet LCD-panel. Derudover bruger alle produkter nu under 1 Watt i standby, for brugervenlighedens skyld kan man navngive alle indgange individuelt, og det er muligt at få modeller i sort eller sølvfarvet finish.

Vi vil forsøge at indhente priser og info om leveringsdato, hvis det er muligt.

For yderligere information:
Scala Hifi
M.P. Bruuns Gade 36
Aarhus C
8000
[email protected]
www.scalahifi.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: