Pioneer SE-MJ721 og SE-MJ751
Af: Nerds.dk - 13/2-2012
Disse hovedtelefoner er skabt til at gengive dyb bas med tyngde og vægt
Pioneer introducerer nu to nye hovedtelefoner med moderne design og fokus på at gengive en tung og dyb bas, og er nok mere henvendt til folk, der lytter til elektronisk og hip hop end dem, der foretrækker stille klassisk eller jazz. De to nye hovedtelefoner hedder SE-MJ721 og SE-MJ751.
Lillebroderen, SE-MJ721, har relativt store 44 mm enheder, som efter sigende skulle gengive frekvenser ned til 6 Hz og op til 28 kHz og et maksimalt lydtryk på 104 dB. Dette er altså ikke en DJ-hovedtelefon, som tåler op mod 120 dB, men 104 dB skulle sikkert være rigeligt til de fleste formål. Hovedtelefonerne kan fås i to forskellige farvekombinationer: Rød/sort og brun/hvid.
Topmodellen SE-MJ751 tager lillebroderens kvaliteter og gør det hele en smule bedre. På papiret går den dog "kun" ned til 8 Hz, hvilket dog nok vil være rigeligt til de fleste alligevel. Hovedtelefonerne benytter to enheder på henholdsvis 40 og 30 mm i hvert hus, hvilket betyder større overfladeareal og dermed mere flyttet luft. Som en lille feature i topmodellen kan bassen justeres med en lille kontakt på siden af hovedtelefonerne.
Vejlende priser i Norge er 549,- NOK og 998,- NOK for henholdsvis SE-MJ721 og SE-MJ751. Vi kan sikkert forvente nogenlunde samme priser i Danmark.
For yderligere information:
Pioneer Danmark
Herlev Ringvej 2 C
2730 Herlev
Tlf: 43 55 54 61