Meridian HD621 HDMI - nu med 3D-understøttelse
Af: Nerds.dk - 14/2-2012
Dette bindeled mellem HDMI-kilder og Meridian-produkter får nu understøttelse for 3D
Meridian Audio har netop annonceret, at deres HD621 HDMI Audio Processor får ny firmware, som understøtter 3D. Denne enhed agerer som led mellem et Meridian-system og eksterne enheder med HDMI, således at disse er enheder uden HDMI kan tage signaler fra enheder med HDMI.
Enheden separerer simpelthen lyd og video fra hinanden og videosignalet bliver leveret direkte til displayet, mens lyden bliver sendt videre til et meridian-system. HD621 kan også op- eller ned-sample digital lyd, ligesom den inkluderer Meridians FIFO buffer-teknologi, der er designet til at fjerne jitter og forbedre lydkvaliteten fra HDMI-kilder.
Den nye firmware bliver allerede indbygget i nye HD621-enheder, og Meridian-forhandlere kan opdatere allerede eksisterende produkter med 3D-firmwaren.
For yderligere information:
Audiophil ApS
Kronprinsensvej 34
2000, Frederiksberg
Tlf.: 36 78 16 22