Panasonic med nye 2012 LCD-skærme
Af: Nerds.dk - 22/2-2012
Panasonic kan andet end blot at lave plasma-skærme og lancerer nu 20 nye LCD-LED modeller
Sammen med deres plasma-skærme, introducerer Panasonic nu også deres nye LCD-LED skærme for 2012. Også disse skærme hører under begrebet Smart VIERA, da de inkorporer mange af den samme brugervenlige og smarte løsninger som plasma-skærmene. I LCD-serierne er det muligt at finde skærme i størrelsen fra 19 tommer og op til 55 tommer.
WT50: IPS panel, Edge LED, Aktiv 3D + 2D-konvertering, 1600 Hz backlight scanning, Smart Viera, Dual Core Pro4 processor og multitasking, WiFi, Touch Pad-fjernbetjening og USB-optagelse
___________________________________________________________________
LED-serien består af hele 20 modeller, og otte af disse har aktiv 3D, mens fem har passiv. WT50 er topmodellen i LED-LCD sortimentet, og det kommer til at bestå af to modeller på henholdsvis 47 tommer og 55 tommer. Samtidig er her komplet netværksfunktionalitet og mulighed for at optage direkte ned på et SD-kort eller ekstern harddisk via USB. DT50-serien, med samme skærmstørrelser, findes lige under og understøtter Full HD, 3D og deres Panel Pro, som skulle give meget høj kontrast.
DT50: IPS panel, Edge LED, Aktiv 3D + 2D-konvertering, 1600 Hz backlight scanning, Smart Viera, WiFi og USB-optagelse
___________________________________________________________________
Et skridt længere nede i modelrækken finder man ET50, som kommer i 47-tommer eller 42-tommer konfiguration med masser af netværksfunktioner. ET5 kommer i de samme størrelser plus et 55-tommer tv og med passiv 3D-teknologi. E5-skærmene kommer i fire skærmstørrelser på 47, 42, 37 og 32 tommer. De sidste tre serier er U5, X5 og C5, som henholdsvis tilbyder skærmstørrelser på 42 tommer, 32/24/19 tommer og 32/24 tommer.
ET50: IPS panel, Edge LED, Passiv 3D + 2D-konvertering, 800 Hz backlight scanning, Smart Viera, WiFi og USB-optagelse
___________________________________________________________________
Til disse produkter har Panasonic benyttet deres erfaring med IPS-teknologi (In Plane Switching), men fremhæver også selv en betragtningsvinkel på hele 178 grader. Samtidig benyttes Backlight Scanning-teknologi, der opererer ved en opdaterings-frekvens på 1600 Hz. Alt dette skulle resultere i et flydende og skarpt billede med naturlige bevægelser.
ET5: IPS panel, Edge LED, Passiv 3D + 2D-konvertering, 300/360 Hz backlight scanning, Smart Viera og WiFi
___________________________________________________________________
Ligesom med plasma-skærmene har LCD-skærmene VIERA Connect, som er en cloud-baseret internet-tjeneste, så man kan tilgå film, applikationer, spil osv. Alle modellerne bortset fra de tre mindste, har indbygget browser, så tv'et - næsten - kan bruges som en almindelig webbrowser. Man kan også tilkøbe et Skype-kamera, så man kan skype fra tv'et samtidig med, at man ser tv.
E5: IPS panel, Edge LED, Smart Viera og WiFi klar
___________________________________________________________________
Derudover kan man downloade en app til sin smartphone eller tablet, som kan bruges som fjernbetjening, tastatur i webbrowseren eller som controller, hvis man spiller spil. WT50 giver adgang til VIERA Remote PRO, så man eksempelvis kan overføre en film til sin smartphone eller tablet og tage den med og se videre på den. Samtidig har Panasonic mindsket miljøbelastningen og skærmene skulle bruge hele 25% mindre energi end 2011-modellerne.
Panasonics nye VIERA-skærme skulle lande i butikkerne her til foråret, men priserne er stadig ikke fastlagte.
For yderligere information:
Panasonic Danmark
Produktionsvej 26
2600 Glostrup
Tlf.: 43 20 08 00